Fundraisingsupport

I EU, herunder Danmark, har du som mindre eller mellemstor virksomhed mulighed for at søge om økonomisk støtte, i bestræbelserne på at skabe vækst.
De forskellige ordninger har især fokus på udvikling, test og demonstration eller de første skridt ud på et nyt marked.

Nedenfor har vi  nævnt eksempler på støttemuligheder til virksomheder. Kontakt os, og hør om dine idéer kan få tilskud, samt hvordan du bedst kommer videre.

Eksempler på udvikling/test/demonstration:

GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram)
Målgruppen for GUDP-programmet er forskningsinstitutioner, producenter, iværksættere mv. inden for fødevareerhvervet.

EUDP Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Målgruppen for EUDP-programmet er Private virksomheder, offentlige virksomheder og videns institutioner indenfor alle typer energiteknologi
Der kan søges støtte til forskning, udvikling og demonstration frem til markedet inden for alle typer energiteknologi. Fokus er på kommercialisering af innovative teknologier og løsninger til effektiv energianvendelse, vedvarende energi, lagring og konvertering af energi.

Innovationsfonden
Vi investerer i iværksættere, forskere og virksomheder med viden og ideer, der skaber vækst og arbejdspladser i Danmark
Vi har fokus på virksomheder med gode udviklingsidéer, som kræver viden for at blive til virkelighed. Den gode idé kan være et nyt produkt, en ny service eller forbedring af en proces, der øger din virksomheds konkurrenceevne og skaber vækst.

SMV instrumentet under Horizon 2020
Små og mellemstore virksomheder (SMV) og især innovative SMV’er med ambitioner om vækst og internationalisering kan søge SMV-instumentet. Det er muligt for enkelte SMV’er såvel som virksomhedskonsortier at søge. Der kan søges til konceptudvikling og forundersøgelse af idéens kommercielle og tekniske potentiale (fase 1), hvor der kan søges op til € 50.000. Denne fase skal typisk gennemføres indenfor 6 måneder. Til demonstration, miniaturemodellering, prototypeudvikling og test af produktet og/eller idéen (fase 2) kan der søges € 0,5-2,5 mio. Denne del af projektet skal gennemføres indenfor 12-24 måneder.

Eksempler på markedsmodning:

Markedsmodningsfonden
Hurtigere på markedet med et nyt produkt eller mere intelligent efterspørgsel i den offentlige sektor.
Du kan søge Markedsmodningsfonden om tilskud til at teste, om din prototype eller serviceydelse fungerer i et realistisk miljø hos potentielle kunder, samt tilpasning af prototypen, så løsningens kommercielle muligheder på markedet styrkes. Markedsmodningsfonden giver tilskud til innovative produkter/serviceydelser indenfor områder med særlige styrker og potentialer.

Andre muligheder

Udover støtte til enkeltvirksomheder, er der mulighed for projektsamarbejder mellem flere virksomheder, videns institutioner, offentlige partnere med flere. Det kan f.eks. være indenfor miljø, cleantech, samfundsudfordringer og meget andet. 

 

Kontakt:

Erhvervschef Babak Djarahi: bdj@nyborg.dk, tlf. 2762 0757, som formidler kontakt til kommunens fundraiser.

Sidst opdateret 20. marts 2017