Informationsmøde om den nye EU persondataforordning

Indbydelse til infomøde vedr. registrering af reelle ejere i selskab

Viste du, at fra den 23. maj 2017 skal alle virksomheder registrere deres reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen?

 

Virksomhedens reelle ejere er de fysiske personer, der direkte eller indirekte (gennem andre selskaber) har kontrol over virksomheden.

Personer, der råder over mere end 25% af anpartskapitalen eller stemmerne enten direkte eller gennem deres holdingselskab(er), skal registreres som reelle ejere af virksomheden.

Er dit selskab stiftet inden 23. maj 2017, skal de reelle ejere være registreret senest 1. december 2017.

Undlader man at registrere selskabets reelle ejere, kan man risikere at modtage dagbøder, indtil korrekt registrering er opnået.

 

Den nye EU persondataforordning

Hvad er nyt?

Den nye persondataforordning får især store konsekvenser på tre områder. De, der behandler persondata, får et betydeligt større ansvar, borgerne får flere rettigheder, og de nationale datatilsyn får skærpede muligheder for at håndhæve loven. Her et udpluk af de vigtigste elementer:

  • Strengere krav til registrering og behandling af personoplysninger. Virksomhederne bliver underlagt specifikke regler, der skal sikre en større transparens i håndteringen af personoplysningerne.

  • Privatpersoner skal have mere information om, hvordan deres oplysninger bliver behandlet og anvendt. Informationen skal være tilgængelig på en klar og forståelig måde, og privatpersoner har ’ret til at blive glemt’ i en søgemaskines resultatliste.

 Alt dette vil Thomas Dose fra Juridisk Bistand oplyse dig meget mere om på et infomøde torsdag den

23. november 2017 kl. 15 – 17 i mødelokalerne 2. sal på Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg

Tilmelding:  

Du kan tilmelde dig her

senest mandag 20. november 2017 kl. 12.

Venlig hilsen

Bureauet Nyborg

Sidst opdateret 23. oktober 2017